Bestyrelsen
Museets vedtægter
Om Museets Logo





FN Museets Webshop




Museet for
Danmarks Veteraner
Frøslevlejren
6330 Padborg
Tlf.: 74 67 68 55
 


Museets vedtægter.

V E D T Æ G T E R
For
"Museet for Danmarks Veteraner"

 

§ 1.
Museets navn, ejerforhold, hjemsted, værneting.

 

Museets navn er: Museet for Danmarks Veteraner.

MUSEET er en selvejende institution (ikke erhvervsdrivende fond), der blev oprettet af en kreds af tidligere FN-soldater under navnet FN-MUSEET DE BLÅ BARETTER. Museet drives i henhold til Lov om Fonde og visse Foreninger af den på generalforsamlingen valgte bestyrelse.

MUSEET har hjemsted i Aabenraa kommune og har til huse i Frøslevlejren på adressen: Frøslevlejren, Lejrvej 81, 6330 Padborg.

MUSEETS værneting er Sønderborg retskreds.

Til top

§ 2.
Museets formål, ansvarsområde og medlemskreds.

 

Formålet med Museet for Danmarks Veteraner er, at dokumentere den indsats

  1. Danske enheder og enkeltpersoner under mandat fra De Forenede Nationer (FN), Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa (OSCE), Den europæiske Union (EU), eller Den nordatlantiske traktat (NATO), og 

  2. Danske enheder og enkeltpersoner i øvrigt, har ydet i forbindelse med beskyttelse, sikring eller opretholdelse af verdensfreden gennem militær, politimæssig eller humanitær indsats.

MUSEET skal indsamle, registrere og bevare effekter og minder, samt formidle omkring disse og de indsatsområder, hvor danske enheder og enkeltpersoner, på baggrund af et FN, OSCE, EU, NATO-mandat, eller som udsendt i Den Danske Brigade/Det Danske Kommando, har arbejdet i fredens tjeneste

Våben kan ikke opbevares på Museet.

MUSEET skal medvirke til at udbrede kendskabet til fredstøttende opgaver og de vilkår, under hvilke sådanne opgaver er søgt løst

Som medlem af Museet kan optages enkeltpersoner, foreninger, organisationer og firmaer

Kun personlige medlemmer kan indvælges i bestyrelsen.

MUSEET er uafhængigt af alle ikke museale organisationer.

MUSEETS bestyrelse kan ekskludere et medlem, såfremt medlemmet skønnes at handle imod Museets interesser.

En sådan eksklusion kan indbringes til endelig afgørelse på først følgende ordinære generalforsamling, hvor eksklusionen kan vedtages/forkastes med simpelt flertal.

Til top

§ 3.
Samarbejde i forhold til offentlige myndigheder og andre museer.

 

MUSEET søges indpasset i Den Selvejende Institution, ”FRØSLEVLEJREN”, og samarbejder, i muligt omfang, med Lejrens og andre muséer.

MUSEET er en del af Sønderjyllands museumsvæsen og associeret medlem af Museum Sønderjylland.

Til top

§ 4.
Ledelse – sammensætning, valgmåde m.m.

 

MUSEET ledes af en bestyrelse på syv medlemmer, som vælges blandt Museets støttemedlemmer.

Bestyrelsen udpeger et præsidium på ikke under tre medlemmer. Præsidiet vælger selv sin formand.

Desuden er formanden for Forsvarets Museums Kommission født medlem.

Præsidiet er rådgivende for bestyrelsen i spørgsmål af idémæssig karakter og formidler samarbejde, kontakter og økonomiske muligheder.

Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer og sekretær samt 3 bestyrelsesmedlemmer.

Alle vælges for to år ad gangen.

Formand + 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år og kasserer + 2 bestyrelsesmedlemmer i ulige år

Som suppleanter vælges tre medlemmer for ét år ad gangen.

Suppleanterne vælges i prioriteret rækkefølge.

2 bilagskontrolanter og 2 bilagskontrolantersuppleanter vælges for et år ad gangen.

Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og sekretær hurtigst muligt efter den ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen, som selv fastsætter sin forretningsorden, er beslutningsdygtig når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer samt formand og/eller næstformand er til stede.

I tilfælde af stemmelighed er formandens, henholdsvis næstformandens stemme afgørende.

Bestyrelsen kan nedsætte interne arbejdsudvalg, eventuelt ved at inddrage andre støttemedlemmer.

Generalforsamlingen er Museets øverste myndighed.

Bestyrelsen varetager, med ansvar over for Generalforsamlingen, MUSEETS daglige drift.

Arbejdet som bestyrelses- og præsidiemedlem er ulønnet.

Udgifter, som afholdes i forbindelse med hvervet, dækkes af Museet.

Foreningen tegnes af formanden, og denne kan give fuldmagt i konkrete opgaver. Formanden og den på generalforsamlingen valgte kasserer har med funktionen – hver for sig - fuldmagt i alle økonomiske anliggende, Dog kan de alene disponere over beløbsstørrelser optil 10.000 kr. – Herefter skal kvitteringer fra Formanden attesteres af Kassereren og kvitteringer fra kassereren skal attesteres af Formanden.

Til top

§ 5.
Generalforsamling.

 

Dagsorden til generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent

    1a. Valg af 2 stemmetællere

  2. Aflæggelse af årsberetning

  3. Aflæggelse af regnskab

  4. Forelæggelse af budget

  5. Fastsættelse af kontingent

  6. Indkomne forslag

  7. Valg af formand i lige år / valg af kasserer i ulige år

  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

  9. Valg af suppleanter

  10. Valg af 2 bilagskontrolanter

  11. Valg af 2 bilagskontrolantersuppleanter

  12. Eventuelt

Forslag til generalforsamlingen skal skriftligt fremsendes til Formanden, og skal være denne i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingens afgørelser træffes ved simpel majoritet.

Afstemning kan finde sted skriftligt.

Såfremt der ved valg af bestyrelsesmedlemmer er foreslået flere kandidater, end der skal vælges, skal afstemningen ske skriftligt.

Hvert medlemskab giver ret til én stemme. Dog giver et familiemedlemskab ret til 2 stemmer. Et fraværende medlem kan stemme ved en underskrevet fuldmagt til et navngivent medlem, som er til stede ved afstemningen.

Hver fuldmagtshaver kan højst medbringe 1 fuldmagt.

Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af første kvartal hvert år.

Indkaldelse til generalforsamling sker ved udsendelse til medlemmer, eller ved annoncering, eller ved udsendelse af mail, eller ved en kombination af ovennævnte metoder således at alle medlemmer har mulighed for, at gøre sig bekendt med afholdelsen af generalforsamlingen og med mindst en måneds varsel.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning hertil, eller såfremt mindst en fjerdedel af

Foreningens medlemmer - med en skriftlig angivelse af emne - kræver det.

Indkaldelsen sker skriftligt og med mindst 14 dages varsel.

Til top

§ 6.
Regnskab, økonomi/budget samt arbejdsplan.

 

Museets regnskabsår følger kalenderåret

Snarest efter regnskabsårets afslutning udfærdiger kassereren MUSEETS regnskab, som efter revision forelægges Bestyrelsen til godkendelse og påtegning.

Bestyrelsen udarbejder budget for indeværende år.

MUSEETS Bestyrelse udarbejder årligt en beretning efter retningslinier fra Statens Museumsvæsen.

Beretningen indsendes, tillige med kopi af det på Generalforsamlingen godkendte regnskab, til Museum Sønderjylland.

Til top

§ 7.
Udskillelse, kassation, deponering og sikring.

 

Kassation må kun ske med Bestyrelsens godkendelse.

Der kan indgås deponeringsaftaler med andre museer.

MUSEETS bestyrelse, eller den/de person(er), som Bestyrelsen bemyndiger dertil, udarbejder en fortegnelse over de effekter og genstande, som MUSEET har dels til låns og dels til ejendom.

Genstande eller samlinger, som er behæftede med klausuler – ud over tidsbetingede offentliggørelsesklausuler – kan ikke modtages af MUSEET uden Bestyrelsens godkendelse.

MUSEETS Bestyrelse skal træffe fornødne foranstaltninger til beskyttelse af samlingerne mod brand, tyveri, hærværk m.v.

Til top

§ 8.
Åbningstider og adgangsvilkår.

 

MUSEETS åbningstider fastsættes af Bestyrelsen.

Ud over MUSEETS udstillinger, er dets samlinger – herunder registre, bibliotek m.v. - offentligt tilgængelige efter nærmere aftale.

Når hensynet til Museets donorer eller til samlingernes sikkerhed taler derfor, kan offentlighedens adgang til samlinger m.v. dog pålægges begrænsninger.

Det påhviler Museets daglige ledelse og kustoder at påse, at offentlighedens adgang i det hele taget, sker under fornøden hensyntagen til samlingernes sikkerhed og bevaring.

Til top

§ 9.
Vedtægtsgodkendelse/vedtægtsændringer.

 

Nærværende vedtægter er godkendt ved stiftelsen af den selvejende institution FN-MUSEET DE BLÅ BARETTER den 22. september 1990 i Frøslevlejren.

I tilfælde af Museets ophør, som skal vedtages på en generalforsamling efter ovenstående retningslinier, skal Museets samlinger, så vidt det er muligt, tilgå andre museer, som kan videreføre FN-MUSEETS formål, som anført i § 2.

Efter indstilling fra bestyrelsen træffer generalforsamlingen beslutning om, hvorledes samlingerne samt eventuelle overskydende pengemidler skal finde anvendelse.

MUSEETS vedtægter kan ændres efter beslutning på en ordinær generalforsamling og eventuelt efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.

Vedtægterne kan dog kun ændres, såfremt forslag herom har været udsendt til medlemmerne, sammen med indkaldelsen til generalforsamling.

På ordinær generalforsamling skal 2/3 af de tilstedeværende, stemme for ændringerne.

Hvis ikke det er tilfældet, men der i øvrigt er flertal for ændringerne, kan vedtægtsændringerne vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtagelsen kan ske ved simpelt flertal.

Der kan tidligst indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når den ordinære generalforsamling er afholdt.

Det påhviler MUSEETS kasserer – til generalforsamlinger - at medbringe en opdateret liste over MUSEETS støttemedlemmer.

 

Til top

Ændret 22.09.1992 på ekstra ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.
Ændret 07.03.1998 på ekstra ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.
Ændret 18.03.2000 på ekstra ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.
Ændret 24.03.2001 på ekstra ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.
Ændret 02.04.2011 på ekstra ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.
Ændret 23.03.2013 på ekstra ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.
Ændret 29.03.2014 på ekstra ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.
Ændret 19.03.2016 på ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.
Ændret 28.08.2021 på ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.
Ændret 08.10.2022 på ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.
Ændret 07.10.2023 på ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.

Ændret 05.10.2024 på ordinær generalforsamling i Frøslevlejren.

FN Museets
Superstøtter
Jydsk Emblem




 



Kontakt Webmaster

Copyright © FN Museet